7. undervisningsdag

Dagens program var feedback og evaluering gennem digitale teknologier. -hvad, hvorfor, hvem og hvordan? Hanne havde fler gode slides som jeg har valgt at lægge ind her.

• Hvad er godt undervisning og hvorfor kan evaulering være effektfuld?
• Evaulering/feedback gennem digitale teknologier. -fx Google forms, Socrative og Kahoot.

Vi startede med at vi alle sammen snakket om programmet TodaysMeet. TodaysMeet er et program som er velegnet til hurtig i en klasse at få afklaret nogle ting. Alle skriver i samme rum. _fx eleverne skal i grupper på 4 tage stilling til hvilken land de gerne vil på studietur til. De får nogle valgmuligheder, og nu skal grupperne komme med gode begrundelser for hvorfor de netop gerne vil til dette land. Når alle grupperne har givet deres input, tager grupperne igen stilling til hvilken land gruppen vil på studietur i. TodaysMeet


Hanne anbefalede os selv at gå ind og afprøve nogle eksempler i online uv. materiale.
På dette link ligger der flere test der er interessante.

Det digitale kompetencehjul (30min)

Målet med evalueringen.

Hvis målet er at lægge op til evaluering, som dialogværktøj lærere imellem og ml. lærere og elever.

1.Hvad skal evalueringen bruges til - hvad skal evalueres?
2.Hvem skal definere formål, mål og problemstilling?
3.Hvem skal evalueringen omfatte? Hvem skal inddrages?
4.Hvordan skal evalueringen gennemføres?
5.Hvordan skal evalueringsresultaterne bruges og hvem skal være med i denne proces?

Kilde: (Balling, de Wit 2004)

Evaluering med afsæt i Hattie
Eksempler på typer af evalueringer.













Hanne har undervist på et tidligere hold og lagt dette på sin blok, Hvorfor evaluerer vi?

Eksempel på hvor i et forløb man kan give en evaluering.

Scorative

Kom i gang med Socrative

Udarbejd selvevaluering med digitale teknologier.

Lav en Quiz, en afstemning eller en test.

Del Quiznummeret og lad andre besvare uden login fra alle enheder.

Brug billeder i dine quizzer og tests.

Brug multiple Choice, Sandt/falsk eller fritekst.


Lav et Quiz-væddeløb med deltagerne inddelt i hold.

Kahoot

Kahoot er en quizplatform til tjant og fjas, men også alvorlige ting -

En guider til, hvordan du kommer i gang.

5 gode råd til formulering af spørgsmål i spørgeskemaer (EVA, 2017)

1. Stil enkle spørgsmål 
Spørgsmål i et spørgeskema skal være enkle og lige til at forstå. Undgå indviklede formuleringer og indforstået sprogbrug. Du skal for eksempel undgå dobbeltnegationer, hvor der er to gange ”ikke” i samme spørgsmål, da det ofte kan føre til misforståelser.
2. Spørg om én ting ad gangen 
Det enkelte spørgsmål skal ikke spørge ind til flere forskellige emner. Hold øje med ord som ”og” og ”eller”. De to ord kan indikere, at en spørgsmålsformulering indeholder flere forskellige underspørgsmål.
3. Stil neutrale spørgsmål 
Spørgsmålsformuleringer skal ikke tilskynde eller lægge op til, at den, der svarer på spørgeskemaet, svarer i en bestemt retning. Vær fx varsom med at spørge om ’hvor stor betydning’ noget har for respondenten.
4. Stil genkaldelige spørgsmål 
Undgå at stille for store krav til, hvor meget respondenterne skal kunne huske, og hvor langt de skal kunne huske tilbage. Overvej, om du selv ville kunne huske og svare på dine spørgsmål, hvis det ikke var dig, der havde formuleret dem.
5. Overvej ordvalget 
Brug aldrig ord og udtryk, der ikke forstås ens af alle. Brug kun ord og udtryk, alle kan forholde sig til. Og brug korte ord, fx ’job’ i stedet for ’erhvervsarbejde’

5 gode råd til svarskalaer i spørgeskemaer (EVA 2017)

1. Svarskalaen skal give mening i forhold til spørgsmålet

Svarskalaen skal give mening i forhold til den måde, spørgsmålet er formuleret på. Hvis dit spørgsmål fx begynder med ”Hvilken betydning …”, skal din svarskala også referere til ’betydning’. Dvs. svarskalaen skal formuleres med mulige svar som: ”Stor betydning, mindre betydning etc.”, og ikke fx ”I høj grad, i mindre grad etc.”.

2. Svarskalaer skal være udtømmende

Alle muligheder for svar på spørgsmålet skal være med i svarskalaen. En god metode til at efterteste, om det er tilfældet, er at lade andre svare på skemaet for dig, før du sender det ud. Du kan evt. bruge en kollega, men en såkaldt pilottest er også en mulighed (den kan du læse om i næste nummer af nyhedsbrevet).

3. Undgå så vidt muligt midter-kategorier 

- med mindre det er meningsfuldt i forhold til spørgsmålet.

I en spørgeskemaanalyse er en kategori som ”Hverken/eller” eller ”Neutral” ofte ikke særlig brugbar – specielt fordi nogle vil synes, det er "nemmest" at sætte krydset dér. Derfor kan det være en fordel at formulere spørgsmålet sådan, at en midter-kategori ikke er nødvendig. Nogle af dem, der svarer på dit spørgeskema, vil på den måde også blive hjulpet på vej til at tage reel stilling til spørgsmålet. Midterkategorier kan dog være nødvendige, hvis det er emner, man ikke som udgangspunkt kan forvente, deltagerne har en holdning til.

4. Brug kun ”Ved ikke”, hvis det er nødvendigt

Rådet her ligger i forlængelse af råd nummer tre. For ved ikke at give spørgeskemadeltagerne den slags valgmuligheder, kan man øge sandsynligheden for, at de forholder sig nøjere til spørgsmålet og deres svar.

Er der videns-spørgsmål eller lignende på tale, kan det dog nogle gange være nødvendigt med ”Ved ikke”-kategorier – for her kan ”Ved ikke” give viden i sig selv.

5. Svarskalaen skal være afbalanceret

Hvis din svarskala går fra negativ til positiv, skal du have lige så mange negative svarmuligheder som positive på din skala. Så undgår du at påvirke besvarelserne i en bestemt retning.

Den digitale erhvervsskole

Uddannelsesforbundet har samlet og lavet forskellige materialer og redskaber, som kan bruges i arbejdet med digitaliseringen på erhvervsskolerne.

Den digitale erhvervsskole

Læringsplatformen Praxis Online

Adgangs kodet til mit forløb i PraxisOnline med et UNI-login - 6NH24B
Der må godt kigges på det, men det er ikke færdigt. Er ikke helt tilfreds med rækkefølgen, der skal lige tænkes nogle tanker.

Den nye reform  2015, lægger op til at der bliver brugt rigtig meget digital undervisning i uddannelserne. Og på baggrund af dette kom der rigtig skub i platformen PraxisOnline. PraxisOnline er digitale læremidler til eud og eux elever. Der ligge færdigt undervisningsmateriale lige til at bruge, men man kan også lave helt sit eget undervisningsmateriale, som jeg er igang med.
For at kunne bruge PraxisOnline skal skolerne købe sig adgang til platformen.

I malerafdelingen er vi 4 lærer som skal på kursus i at anvende programmet den 7. februar 2018.

Fagpakken består af:

• WebBog - didaktiseret kernestof med fagsprog
• iPraxis - interaktive læringsforløb og opgaver
• mobilMission - gamification med læring og bevægelse.

6. undervisningsgang E-læring

E-læring og læringsplatforme, er hvad vi skal beskæftige os med denne dag.

Dage startede med at vi fik en introduktion, til forskellige former af e-læring. Og vi fik en god snak. Det som er nyt for mig er ordet "læringsdesign" og definitionen, men Rene har en fin oversig over hvordan man forstår det.

Læringsdesign er en generel betegnelse for ethvert design af en lære-, eller uddannelsesproces.
Mange forskere mener at der er et behov for nyt og frisk læringsparadigme, samt nytænkning til læringsdesignet.
E-læring og transfere kan være med til at fremme læringsprocessen hos nogle af vores elever.

Vi fik et par link af Rene hvor forskellige personer fortalte om nogle læringsplatforme.
Hans Jørgen Knudsen Den digitale læringsform blev født.

Hans Jørgen Knudsen Den dynamiske udgave.

Inspirationsbank Den digitale erhvervsskole

Alt i alt en god dag hvor vi sener på dagen fik en opgave at vi skulle lavet et undervisningsforløb i Praxis Online, som jeg blev meget begejstret for, og vil arbejde videre med, "i min opgave".

Hvad er e-læring.

eVidenCentret, definer e-læring som: Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier.

Hvorfor vælge e-læring?
Hvis vi på Esnord malerafdelingen vælger at noget af vores undervisning skal tilrettelægges som e-læring, kan der være flere grunde til netop dette valg. Her har ELYK-rapporten (siderne 19-21) valgt nogle forskellige paradigmer.

• Det pædagogiske. Her rettes der fokus mod, hvordan e-læring kan understøtte de lærendes læreprocesser. Muligheden for interaktion og kollaboration, øget motivation og større læringsudbytte.
• Det faglige. E-læring ses som en forlængelse af den traditionelle undervisning.
• Det teknologiske. E-læring ses som en teknologisk udfordring, hvor man interesser sig for, hvordan man vælger et system der både driftsikkert og billigt kan distribuere et færdigt undervisningsmateriale til en større modtagergruppe.
• Markeds Paradigmet eller -potentialet. Omdrejningspunktet er erhvervslivets behov. 

Følgende er taget fra "Ufaglært til faglært på rekordtid"  et stort EU projekt som jeg har været med i, i 3 år. (1912 -1915). Her skulle jeg beskrive hvordan vi kunne få e-læring ind i undervisningen i malerafdelingen. Resultatet af dette projekt er stadig relevant da vi har EVU1 elever. 

Da vi lavede projektet havde vi ikke nogen platform hvor vi kunne lægge det elektroniske undervisningsmateriale på, det har vi i dag, Praxis Online. Og jeg har udarbejdet et helt forløb til opmåling som jeg skal have lagt over på Praxis Online. Men selv om man ikke har en platform man kan lægge undervisningsmaterialet ind på, er der mange andre muligheder for at gennemføre en undervisning som e-læring, ex. e-mail.

E-læring i undervisningen
Der kan være mange grunde til at omlægge en tilstedeværelsesundervisning helt eller delvist til e-læring. Ofte angives økonomiske besparelser eller faldende elevtal som de væsentligste grunde, men for EVU 1 deltageren handler det om, at de kan arbejde selvstændigt og målrettet med de stillede opgaver og øvelser, uden at skulle bremses af evt. ventetid.
E-læring er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for alle former for selvinstruerende IT-baseret materialer med foto, film, multiple choice opgaver, almindelig opgaveformulering, quiz og fjernundervisning.
E-læring som undervisningsmetode kan være ”blended Learning”, altså en vekselvirkning mellem selvstudium og tilstedeværelse. Deltageren arbejder overvejende selvstændigt med opgaver og øvelser, som han/hun har adgang til på et materiale drev, eller som faglæreren sender digitalt. Med mellemrum kan EVU 1 deltageren og lærer aftale at mødes, eller ved at EVU 1 deltageren fysisk er tilstede på et  undervisningshold.
Der skal være nogle minimale krav til omkostningstungt og systemkrævende hardware, software mv. Materialet skal let kunne tilgås med et minimum af udstyr til rådighed (alm. PC,  Tablet, smartphone). Derudover er det vigtigt inden man kaster sig ud i e-læring at skolen har en platform, hvorfra man kan udbyde e-læring, især hvis man vil lave quiz, elektronisk test m.m.
Forberedende kursus i e-læring KAN være nødvendigt for kursister med særlige forudsætninger, herunder sprogproblemer. (IT-rygsæk mv.)

Der skal lægges vægt på professionelt layout og et enkelt visuelt udtryk.

Kvaliteten på e-lærings-materialet skal sikres ved at der på skolerne udpeges ressourceperson for oprettelse, udvikling, og vedligeholdelse af undervisningsmaterialet.
Denne tilrettelæggelsesform forudsætter også at deltageren som bruger e-læring som fjernundervisning har en PC til rådighed, enten hjemme eller i virksomheden.

Hvorfor ”e-læring”?
Ideen med at gå fra et fast tilrettelagt holdundervisning, til en model med tilbud om individuelle opgaver via e-læringer, at EVU1 deltageren kan komme i gang med sin uddannelse, de fastlagte undervisningselement/fag med det samme, i stedet for at skulle vente til et ordinært hold afvikles. Ventetiden på undervisningen vil derfor blive derfor kortere, og tiden kan fyldes ud med andre relevante opgaver som bidrager til eleven mål.
Fleksibilitet og mulighed for rekord hurtig færdiggørelse er derfor en mulighed med denne form for tilrettelæggelse af undervisningen. Man kan deltage når man ønsker det, og dele af undervisningen kan muligvis foregå på virksomheden eller i hjemmet (afhængigt af fag og forudsætninger).  Dette giver mulighed for at lægge sin undervisningstid på tidspunkter, hvor det passer ind i vedkommendes øvrige liv, og det kan betyde større mulighed for fastholdelse, og hurtig gennemførelse for den enkelte.

Fordele for virksomheder og deltagere:

• Virksomhederne har brug for medarbejdere som er i stand til af egen drift at tage ansvar for sine arbejdsopgaver og uddannelse, og som kan anvende deres opnåede kompetencer i forskellige faglige sammenhæng
• Virksomhederne har brug for større fleksibilitet i forhold til hvornår deres EVU1 deltagere er på skoleophold.
• EVU1 deltagerne bliver mere selvstændige og lærer at tage ansvar.
• EVU1 deltageren oplever ingen spildtid, fordi vedkommende selv kan prioritere opgaverne, og dermed undgå huller.

Fordele for Skolen og undervisere:

• Skolen kan bedre understøtte virksomhedernes behov for selvstændige medarbejdere, som kan anvende deres kompetencer i flere forskellige sammenhænge.
• Undervisere får bedre muligheder for at undervisningsdifferentiere, fordi deltageren bliver mere selvhjulpen, og dermed undgår underviseren unødig spildtid til repetition af allerede gennemgåede opgaver.
• Øget fokus på brugbart slutprodukt (deltagernes progression), frem for gennemført forløb.

Hvordan?
På baggrund af kompetencevurderingen udarbejdes der et kompetencebevis, indeholdende nødvendige oplysninger om de kompetencer deltageren har, og der udarbejdes en personlig uddannelsesplan på de kompetencer EVU1 deltageren mangler. EVU1 deltagernes personlige uddannelsesplan skal indeholde de konkrete fag/mål for uddannelsen, der direkte kan overføres til andre erhvervsskoler.
Afdelingen udpeger et RKV-Team, bestående af faglærere, som skal udarbejde deltagernes personlige EUV1 uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen sikre at både deltageren og afdelingens undervisere, til hver en tid har overblik over hvilke konkrete opgaver/undervisningsforløb/mål, netop denne EVU1-deltager skal arbejde med. Derudover vil de også findes i elektronisk i elevplan.
E-læring bygger på undervisningsplanen, og på en fast struktur for kommunikation mellem den enkelte deltager og læreren.
Strukturen omfatter fx:

• Faglærere  udarbejder en personlig uddannelsesplan.
• Der skal tages stilling til hvem der har ansvar for tilbagemeldinger til den enkelte deltager om progression eller ej, vejledningssamtaler osv.
• Der skal ligge en aftale om arbejdstid for faglærere, der har deltagere til e-læring. Hvor meget arbejdstid pr. deltager? Hvor meget rådighedstid pr. deltager? Hvor meget kommunikation mellem faglærer og koordinator/vejleder?
• Hvis der anvendes ”blended Learning”, skal der laves aftaler om, hvor meget tilstedeværelse og hvor meget e-korrespondance et forløb/fag/emne omfatter. (Derudover skal der fx være en introduktion til materialer og arbejdsform.)
• Der skal aftales responstider for EVU1 deltagere og for faglærere i forhold til de opgaver der bliver stillet.
• Der skal være adgang til en let tilgængelig materialeplatform, Praxis Online eller, Kufferten i elevplan kan evt. anvendes.
• Der skal være et lille introforløb ved opstart, som kvalificerer deltageren i brugen af systemerne og materialet. På samme forløb kan regler og aftaler fremlægges for deltageren, og evt. udstyr til afvikling udleveres/organiseres.

Deltagerforudsætning:

EVU1 deltageren skal være bevidst om sin personlige uddannelsesplan, samt hvilke kompetencer der opnås ved de givne opgaver, her kan ”Elevplan” bruges. Den personlige uddannelsesplan er den plan som både EVU1 deltageren selv, og også de forskellige undervisere, skal bruge til at navigere mellem de planlagte fag med. EVU1 deltageren vil altid have adgang til de kompetencemål der skal opnås elektronisk gennem Elevplan.

En fast kvalitetssikringsprocedure bør sikre at de faglige mål løbende evalueres (eks. hver anden uge af kontaktperson/faglærer)

Eksempel på ønsket "e-læring" i malerafdelingen.
På baggrund af den kompetencevurdering der blev foretaget på Esnord, af en praktisk opgave samt udførsel af en række test, anbefaler vi, at du skal have:

• De nødvendige kompetencer inden for faget opmåling som der bliver undervist i på 1. fagklasse (40 lek.). I din personlige uddannelsesplan vil du kunne finde de konkrete mål for faget.
• 2.-3. fagklasse (15 uger).

Vedr. din teoretiske prøve i EVU1 afklaringen:
I opmåling er der en god forståelse for faget. I arbejdstegningen opstiller du regningen væsentligt anderledes end det vi underviser i, og den måde du vil modtage en arbejdsregning fra en opmåler, derfor anbefaler vi dig et e-lærings kursus i opmåling, med indholdet på 1. fagklasse.

E-lærings kursus i opmåling.
Inden du påbegynder 2.hovedforløb skal du have et større kendskab til opmåling. Du skal lære de grundlæggende ting i opmålingen. Hvordan man opstiller en svenderegning, samt hvordan man finder priserne i prislisten, m.m. Kurset foregår som e-læring, hvilket vil sige at du arbejder hjemmefra (fjernundervisning), eller i din virksomhed, med de stillede opgaver fra skolen.

Kurset i e-læring har en varighed på 40 timer.

5. undervisningsgang. Transfer

En rigtig god dag med oplæg fra Rene om transfer, som jeg vil bruge i min opgave. Han havde også en masse gode powerpoint fra Wahlgren, Brinkerhoff og Digitek.

Jeg vil som udgangspunkt bruge nær transfer i den undervisning som jeg skal bruge til eksamen. Og det er fordi at jeg har valgt et emne, som eleverne kan bruge ude i virksomheden.

1. skal læring foregå i praksis, eller tilegner vi os bedst viden på skolebænken?
2. Jo mere undervisningen inddrager elementer fra anvendelsessituationen, jo højere transfer. Og jo mere varierede eksempler, der inddrages, jo bredere transfer.

Ovenstående: To citater fra Bjarne Wahlgren

Transfer handler om at overføre noget lært fra én sammenhæng til en anden. Det kan ses som en adskillelse mellem indlæring og anvendelsen af det indlærte , når man i stedet for learning by doing henlægger læring til en anden sammenhæng end hvor det tillærte skal bruges.
Om en læring fra en sammenhæng til en anden lykkes, afhænger af læringssituationen karakter, elevernes forudsætninger, interesser, hvad der skal overføres, hvordan det skal anvendes og i hvilken sammenhæng, og ikke mindst hvordan en lærer præsentere stoffet for eleverne.
Der er mange aspekter der skal spille sammen, for at man kan sige at der er en hensigtsmæssig transfer.

Viden og færdigheder kan man ikke bare transporterer fra et sted til et andet, som en genstand. som de mennesker vi er transformerer vi det vi har lært, så det passer ind i forskellige situationer. Transfer er altså at der skabes et sammenspil mellem to forskellige læringssammenhænge.

I min opgave prøver jeg på at lave sådanne et læringssammenhæng, som er relevant i forhold til transferproblematikken,forholdet mellem en skolesammenhæng og en arbejdssammenhæng ved at bruge “praktikum”. Den læring der finder sted på skolen skal kunne anvendes på arbejdspladsen. Hvis vores elever ikke er i stand til at etablerer en sammenhæng mellem de to, opstår der transfer problemer. 

Derudover Har Bjarne Wahlgren også Ni forhold, der har betydning for transfer.


Modellen illustrerer centrale elementer i transferprocessen.
Deltager-, undervisning- og læreproces-, og kontekstrelateret faktorer. der kan understøttes af ikt-baserede redskaber som har potentiale til at fungere transfermedierende.
https://www.ucviden.dk/portal/files/35465099/IoT_magasinet_nr1_jan16.pdf

Artikel af Marianne Riss, Palle Bergsted, Claus Bo Jørgensen.
Transfer i EUD

Eksamen 3. del. Afrunding

2. hovedforløb på bygningsmaleruddannelsen har et fag ved navn "Praktikum" som har en varighed på 3 uger. Praktikum er et stykke praktisk malerarbejde som eleverne har udført ude i virksomheden, som de så medbringer på sit skoleophold. På skoleopholdet arbejder de så med alt den teori man kan koble op på netop dette stykke malerarbejde, og på 2. hovedforløb er det en facade.

Min undervisning netop denne dag var at give eleverne en viden og færdigheder i brugen af Danske Malermestres Kvalitetssikringsprogram, og vi anvender et relevant teknologiprogram, som kan anvendes til kvalitetssikring.

Undervisningen foregik i min kollegas klasse, men jeg kendte alle eleverne godt, fordi jeg på 1. hovedforløb havde haft dem til opmåling. Eleverne var glade og spændte på hvad det var der skulle foregå siden jeg kom ind og skulle undervis dem i netop det område. Undervisningen starte med at vi fik  en lille snak om hvad kvalitetssikring egentligt er for noget, og mange af eleverne mente ikke at det var noget deres firma gjorde på nuværende tidspunkt. Jeg måtte fortælle dem at kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og renoveringsarbejde. Nu gjorde det flere af eleverne endnu mere nysgerrige end de var før, for flere af eleverne har et ønske om at blive selvstændige, og her kunne de se at det vil nok være en god ide at lytte efter, for man kan umiddelbart bruge det her til noget.
Jeg gennemgik programmet for eleverne i en times tid. Derefter var det så meningen at de skulle lave en lille øvelse med en facade opgave som jeg havde med. Eleverne var meget tændte på programmet og sprang lige ud i at lave en kvalitetssikring af deres egen facade som de havde med til faget praktikum.

Fremadrettet vil jeg på baggrund af denne erfaring og at vi på min efterfølgende PD undervisningsdag skulle lave et undervisningsforløb på platformen Praxis Online, har jeg valgt at udarbejde et helt fast forløb.

Min kollega valgte at følge undervisningen, så han også har kvalifikationerne til at køre undervisningen. Derudover  har sagt ja til at undervise på vores Kobolt sommerkursus for alle kollegaer i hele landet, og da jeg får lagt alt undervisningsmaterialet som jeg har lavet kan de få et kopi af det.

Desværre havde jeg ikke mere tid sammen med eleverne denne dag, men håber på at jeg kan nå at få et eksempel på hvad eleverne har lavet inden eksamen, så jeg kan medbringe det til min egen eksamen.

Inden undervisningen har jeg lavet 6 små Youtube film, som viser hvordan man bruger programmet. Det er tænkt sådan, at hvis eleverne går i stå ska kan de ved hjælp af  QR- kode til filmene se dem.

Eksamen 2. del. Praktisk it- baseret produkt

Som udgangspunkt for at løse min problemstilling, Lærings aspekt - Teknologiske aspekt og det Didaktiske aspekt,  har jeg valgt at det kan løses gennem brugen af it og en læringsteori/model.

1. Didaktisk teori/model:             Den e-didaktiske model.
2. Læringsteori/model:              Illeris
3. Teori og it i undervisningen.  MBA kvalitetssikringsprogram, qr-koder og Video.

Den e-didaktiske model. Modellen beskriver de overvejelser, man som lærer skal gøre, når man skal planlægge e-læring.

eVidencenteres didaktiske overvejelsesmodel, har jeg valgt at bruge til at tilrettelægge min undervisning med. Af to årsager har jeg valgt netop denne model. For det første er netop denne form for et forløb, mine elever skal igennem, når jeg skal undervise dem. Et trinfast forløb, hvor man skal tage stilling til de forskellige spørgsmål, men som til sidst sikre at man har det hele med. Måske lidt kedeligt da alt er tilrettelagt på forhånd, men det kan for nogle elever være et godt udgangspunkt, for de har det hele med,og de når i mål.

1. E-læringsmateriale
2. Underviserrolle
3. E-læringsværktøjer
4. Kommunikationsform
5. Samarbejdsform

Den e-Didaktiske læringsmodel for mine personlige overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen af mine elever.

Illeris

Jeg vil gerne bruge Knud Illeris som videnskabs teoritikker i min oplæg da jeg mener at det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvordan vores elever lære, når jeg som lærer vil udarbejde nyt undervisningsmateriale til dem. Ganske kort vil jeg gennemgå Knud Illeris figurer om ”Lærings processer og dimensioner” samt ”Læring som udvikling af kompetence”.

 I dette tilfælde er det E-learning (Kvalitetssikring) i faget praktikum, jeg vil udarbejde. På den måde vil jeg tage teoretikernes viden og transformerer direkte over i mine overvejelser, når jeg skal tilrettelægge og planlægge min undervisning.

De typiske didaktiske måder at bruge Illeri' ideer på.

Illeris Læringens tre dimensioner

 Den første dimension er indholdet:

• Indholdsdimensionen. - Viden, forståelse og færdigheder.
• Drivkraftdimensionen. - Motivation, følelser og vilje.
• Samspilsdimensionen. - Handling, kommunikation og samarbejde

Læringensom udvikling af kompetence.

Målet med læring:

• Det skal give mening
• Eleven skal være i psykisk balance
• Integration(eleven skal have en følelse af at være en del af flokken):

MBA kvalitetssikringsprogram, qr-koder og Video.

7 instruktionsvideo film, som skal bruges til vores undervisning. De 7 film er alle små afsnit i hvordan man bruger Malerfagets MBA, (Malerfagets Behandlings Anvisninger).

På baggrund af materialevalget i MBA skal vi så lære vores elever at udføre kvalitetssikring på et stykke udført malerarbejde (Praktikum). Tanken bag er at vi gennemgår brugen af kvalitetssikrings programmet fra Danske Malermester, sammen med eleverne.
Vi ved af erfaring når de så skal bruge det i eget sammenhæng, kan de ikke altid huske hvordan man bruger programmet.
Ved hjælp af de små instruktionsvideoer, kan de fleste eleverne så selv komme videre, og som lærer kan bruge vores tid på at hjælpe de elever, som slet ikke kan finde ud af det.

Hvis eleven ikke er tilstede når undervisningen bliver gennemgået, kan instruktions filmene bruges som et supplement til selvhjælp.

QR koderne vil blive opsat i lokalerne hvor eleverne skal udføre deres praktikum. ( Praktikum = Et stykke malerarbejde som eleverne bringer ind på skolen ude fra virksomheden. som er et stykke praktisk malerarbejde som eleven har udført eller som skal udføre ude i virksomheden.

Her finder du MBA. Både behandlings guiden og programmet til at udføre Malerfagets Kvalitetssikring.

Hvordan bruger du MBA.

Malerfagets Behandlings Anvisning.

Kvalitetsikring 1 ud af 6.
Entrepriseoplysninger.










Kvalitetssikring 2 ud af 6.
Før opstart








Kvalitetssikring 3 ud af 6.
KS Kontrol






















Kvalitetssikring 4 ud af 6.
Materialekontrol
.









Kvalitetssikring 5 ud af 6.
Farveplan og vedligeholdelse.

Kvalitetssikring 6 ud af 6.
Status- og afleveringsrapport.

Eksamen 1. del. Læringsteoretisk problemstilling.

I forbindelse med min undervisning på 2. hovedforløb hvor eleverne dels er i praktik og dels er på skolen til skoleophold, skal eleven når de er på skole medbringe et praktikum. (Et praktikum er et stykke praktisk malearbejde som eleven enten skal eller har udført ude i virksomheden, og på H2 er det en facade de skal medbringe). Som noget helt nyt i reformerne skal vores elever nu bruge digitale værktøjer i højere grad end tidligere, derfor er det også oplagt at bruge det i forbindelse med at eleverne skal udføre kvalitetssikring af den medbragte facade i undervisningen. Jeg oplever tit, at det kan være svært at knytte den teoretiske og praktiske del af deres uddannelse sammen, men ved at vælge et emne som eleven har/eller skal arbejde med ude i virksomheden. Derfor vil jeg med de pædagogiske didaktiske udfordringer prøve på at skabe en mening og sammenhæng, når jeg skal tilrettelægger undervisningen.  Emnet ”kvalitetssikring” og programmet som eleven skal bruge, kan være tekst- og forståelses-tungt, hvilket er en stor udfordring for nogle af vores elever. Derfor vil jeg prøve på at løse dette problem ved hjælp af e-learning og jeg har valget et emne, hvor vi kan anvende ”nær transfer”, og med en ”digital differentiering”. Da målgruppen som udgangspunkt ikke er en homogen gruppe er deltagerforudsætningerne meget forskellige, ligesom i alderen kan der være store forskelle.

I 2. del vil jeg fortælle hvordan jeg vil løse den opgave.