2. hovedforløb på bygningsmaleruddannelsen har et fag ved navn "Praktikum" som har en varighed på 3 uger. Praktikum er et stykke praktisk malerarbejde som eleverne har udført ude i virksomheden, som de så medbringer på sit skoleophold. På skoleopholdet arbejder de så med alt den teori man kan koble op på netop dette stykke malerarbejde, og på 2. hovedforløb er det en facade.
Min undervisning netop denne dag var at give eleverne en viden og færdigheder i brugen af Danske Malermestres Kvalitetssikringsprogram, og vi anvender et relevant teknologiprogram, som kan anvendes til kvalitetssikring.
Undervisningen foregik i min kollegas klasse, men jeg kendte alle eleverne godt, fordi jeg på 1. hovedforløb havde haft dem til opmåling. Eleverne var glade og spændte på hvad det var der skulle foregå siden jeg kom ind og skulle undervis dem i netop det område. Undervisningen starte med at vi fik en lille snak om hvad kvalitetssikring egentligt er for noget, og mange af eleverne mente ikke at det var noget deres firma gjorde på nuværende tidspunkt. Jeg måtte fortælle dem at kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og renoveringsarbejde. Nu gjorde det flere af eleverne endnu mere nysgerrige end de var før, for flere af eleverne har et ønske om at blive selvstændige, og her kunne de se at det vil nok være en god ide at lytte efter, for man kan umiddelbart bruge det her til noget.
Jeg gennemgik programmet for eleverne i en times tid. Derefter var det så meningen at de skulle lave en lille øvelse med en facade opgave som jeg havde med. Eleverne var meget tændte på programmet og sprang lige ud i at lave en kvalitetssikring af deres egen facade som de havde med til faget praktikum.
Fremadrettet vil jeg på baggrund af denne erfaring og at vi på min efterfølgende PD undervisningsdag skulle lave et undervisningsforløb på platformen Praxis Online, har jeg valgt at udarbejde et helt fast forløb.
Min kollega valgte at følge undervisningen, så han også har kvalifikationerne til at køre undervisningen. Derudover har sagt ja til at undervise på vores Kobolt sommerkursus for alle kollegaer i hele landet, og da jeg får lagt alt undervisningsmaterialet som jeg har lavet kan de få et kopi af det.
Desværre havde jeg ikke mere tid sammen med eleverne denne dag, men håber på at jeg kan nå at få et eksempel på hvad eleverne har lavet inden eksamen, så jeg kan medbringe det til min egen eksamen.
Inden undervisningen har jeg lavet 6 små Youtube film, som viser hvordan man bruger programmet. Det er tænkt sådan, at hvis eleverne går i stå ska kan de ved hjælp af QR- kode til filmene se dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar