7. undervisningsdag

Dagens program var feedback og evaluering gennem digitale teknologier. -hvad, hvorfor, hvem og hvordan? Hanne havde fler gode slides som jeg har valgt at lægge ind her.

• Hvad er godt undervisning og hvorfor kan evaulering være effektfuld?
• Evaulering/feedback gennem digitale teknologier. -fx Google forms, Socrative og Kahoot.

Vi startede med at vi alle sammen snakket om programmet TodaysMeet. TodaysMeet er et program som er velegnet til hurtig i en klasse at få afklaret nogle ting. Alle skriver i samme rum. _fx eleverne skal i grupper på 4 tage stilling til hvilken land de gerne vil på studietur til. De får nogle valgmuligheder, og nu skal grupperne komme med gode begrundelser for hvorfor de netop gerne vil til dette land. Når alle grupperne har givet deres input, tager grupperne igen stilling til hvilken land gruppen vil på studietur i. TodaysMeet


Hanne anbefalede os selv at gå ind og afprøve nogle eksempler i online uv. materiale.
På dette link ligger der flere test der er interessante.

Det digitale kompetencehjul (30min)

Målet med evalueringen.

Hvis målet er at lægge op til evaluering, som dialogværktøj lærere imellem og ml. lærere og elever.

1.Hvad skal evalueringen bruges til - hvad skal evalueres?
2.Hvem skal definere formål, mål og problemstilling?
3.Hvem skal evalueringen omfatte? Hvem skal inddrages?
4.Hvordan skal evalueringen gennemføres?
5.Hvordan skal evalueringsresultaterne bruges og hvem skal være med i denne proces?

Kilde: (Balling, de Wit 2004)

Evaluering med afsæt i Hattie
Eksempler på typer af evalueringer.













Hanne har undervist på et tidligere hold og lagt dette på sin blok, Hvorfor evaluerer vi?

Eksempel på hvor i et forløb man kan give en evaluering.

Scorative

Kom i gang med Socrative

Udarbejd selvevaluering med digitale teknologier.

Lav en Quiz, en afstemning eller en test.

Del Quiznummeret og lad andre besvare uden login fra alle enheder.

Brug billeder i dine quizzer og tests.

Brug multiple Choice, Sandt/falsk eller fritekst.


Lav et Quiz-væddeløb med deltagerne inddelt i hold.

Kahoot

Kahoot er en quizplatform til tjant og fjas, men også alvorlige ting -

En guider til, hvordan du kommer i gang.

5 gode råd til formulering af spørgsmål i spørgeskemaer (EVA, 2017)

1. Stil enkle spørgsmål 
Spørgsmål i et spørgeskema skal være enkle og lige til at forstå. Undgå indviklede formuleringer og indforstået sprogbrug. Du skal for eksempel undgå dobbeltnegationer, hvor der er to gange ”ikke” i samme spørgsmål, da det ofte kan føre til misforståelser.
2. Spørg om én ting ad gangen 
Det enkelte spørgsmål skal ikke spørge ind til flere forskellige emner. Hold øje med ord som ”og” og ”eller”. De to ord kan indikere, at en spørgsmålsformulering indeholder flere forskellige underspørgsmål.
3. Stil neutrale spørgsmål 
Spørgsmålsformuleringer skal ikke tilskynde eller lægge op til, at den, der svarer på spørgeskemaet, svarer i en bestemt retning. Vær fx varsom med at spørge om ’hvor stor betydning’ noget har for respondenten.
4. Stil genkaldelige spørgsmål 
Undgå at stille for store krav til, hvor meget respondenterne skal kunne huske, og hvor langt de skal kunne huske tilbage. Overvej, om du selv ville kunne huske og svare på dine spørgsmål, hvis det ikke var dig, der havde formuleret dem.
5. Overvej ordvalget 
Brug aldrig ord og udtryk, der ikke forstås ens af alle. Brug kun ord og udtryk, alle kan forholde sig til. Og brug korte ord, fx ’job’ i stedet for ’erhvervsarbejde’

5 gode råd til svarskalaer i spørgeskemaer (EVA 2017)

1. Svarskalaen skal give mening i forhold til spørgsmålet

Svarskalaen skal give mening i forhold til den måde, spørgsmålet er formuleret på. Hvis dit spørgsmål fx begynder med ”Hvilken betydning …”, skal din svarskala også referere til ’betydning’. Dvs. svarskalaen skal formuleres med mulige svar som: ”Stor betydning, mindre betydning etc.”, og ikke fx ”I høj grad, i mindre grad etc.”.

2. Svarskalaer skal være udtømmende

Alle muligheder for svar på spørgsmålet skal være med i svarskalaen. En god metode til at efterteste, om det er tilfældet, er at lade andre svare på skemaet for dig, før du sender det ud. Du kan evt. bruge en kollega, men en såkaldt pilottest er også en mulighed (den kan du læse om i næste nummer af nyhedsbrevet).

3. Undgå så vidt muligt midter-kategorier 

- med mindre det er meningsfuldt i forhold til spørgsmålet.

I en spørgeskemaanalyse er en kategori som ”Hverken/eller” eller ”Neutral” ofte ikke særlig brugbar – specielt fordi nogle vil synes, det er "nemmest" at sætte krydset dér. Derfor kan det være en fordel at formulere spørgsmålet sådan, at en midter-kategori ikke er nødvendig. Nogle af dem, der svarer på dit spørgeskema, vil på den måde også blive hjulpet på vej til at tage reel stilling til spørgsmålet. Midterkategorier kan dog være nødvendige, hvis det er emner, man ikke som udgangspunkt kan forvente, deltagerne har en holdning til.

4. Brug kun ”Ved ikke”, hvis det er nødvendigt

Rådet her ligger i forlængelse af råd nummer tre. For ved ikke at give spørgeskemadeltagerne den slags valgmuligheder, kan man øge sandsynligheden for, at de forholder sig nøjere til spørgsmålet og deres svar.

Er der videns-spørgsmål eller lignende på tale, kan det dog nogle gange være nødvendigt med ”Ved ikke”-kategorier – for her kan ”Ved ikke” give viden i sig selv.

5. Svarskalaen skal være afbalanceret

Hvis din svarskala går fra negativ til positiv, skal du have lige så mange negative svarmuligheder som positive på din skala. Så undgår du at påvirke besvarelserne i en bestemt retning.